Personlig profil                

Navn

Allan Lerche
Fødselsdato 24. juli 1953
Fødested København
Ægtestand Gift med Merete i 1991
Børn 2 i "tilgift" - begge voksne og 8 dejlige børnebørn
Militærtjeneste Sjællandske Telegrafregiment Oktober 1973 - Juni 1974
 

Erhvervspersonen Allan

Jeg er udpræget servicemindet og analyserende og har let ved - og interesse for at tilegne mig ny viden. Jeg sætter en ære i at kunne give brugere en positiv oplevelse både af den daglige brug af EDB og ikke mindst når der er brug for assistance. Herigennem har jeg opnået evne til at sætte mig ind i og behandle problemer på flere niveauer ligesom jeg har en fri omgangstone overfor såvel brugere, leverandører og kolleger. 

Jeg værdsætter et godt netværk af kolleger, stor kontaktflade og mange forskelligartede udfordringer i hverdagen samt personlige og faglige udviklingsmuligheder.

Privatpersonen Allan

Efter i 8 år at have boet i Haslev river vi i august 2007 teltpælene op og rykker til Sønderjylland, hvor vi har en del af familien og hvor vi regner med at tilbringe den resterende del af vores aktive erhvervsår og herefter at kunne nyde vores otium.

Ud over at være "handyman" i hus og have dyrker jeg badminton på hygge / motions plan, nyder ture i vores dejlige skovområder samt socialt samvær med familie, venner og bekendte, og som den gamle computer-freak man nu engang er, har vi et lokalt netværk med 5 PC'er, som jeg bruger bl.a. til at afprøve nye programmer, fremstilling af skabeloner. Det hænder selvfølgelig også, at nogen har brug for en hånd med en drilsk computer el.lign.

Jeg har igennem en årrække spillet på amatørbasis i et band og har spillet til både halfester, på bl.a. Club 137 i Hvidovre og i Palmehaven i Roskilde, men da jeg i 1990 fik en skade i hånd-leddet blev jeg afskåret fra dette. Jeg kan dog ikke helt holde mig fra det og hygger mig af og til med at lave lidt musik på et Midi-keyboard, hvilket fremgår at nogle af disse sider.

Som en del af det sociale netværk er jeg aktiv i Øster Højst borgerforening og står bl.a. for driften af borgerforeningens hjemmeside, kontakter til Tønder kommune og lokale frivillige foreninger.

                                                       Forside  Faglig profil  Mit CV   Uddannelser   Min historie   Fremtidsønsker